30. juni 2010

Ole Henriksen giver snart sine råd til hvordan du får mere ENERGI

Gemt under: Ikke kategoriseret — admin @ 23:58

Ole Henriksen giver snart sine råd til hvordan du får mere ENERGI.

Jeg har haft fornøjelsen af at interviewe Skønhedsekspert og forfatter Ole Henriksen, da han gæstede Danmark i maj måned 2010 i forbindelse med hans foredragsrække ”Succes i livet”.

Interviewet bringes her på hjemmesiden Lift Your Life i august måned.
Foredraget var rigtig spændende og gav mange gode bud på hvorfor man selv er ansvarlig for sin egen succes.

”Alt er muligt”, sagde Ole og fortsatte: ”Husk altid at blive ved, hvis du har et mål, for så skal du nok nå det”.
”Sørg for at du ikke altid skal have ret” og ”Mød udfordringer med en positiv indstilling”

”Det gør en forskel at være positiv på arbejdspladsen, og vi bliver bedre til vores job, når vi er glade og forstår at ”lege”. I virkeligheden skal vi huske at lege som børn gør det. Det skaber livsglæde”, sagde Ole med et stort smil.

”Se hver dag, som en ny begyndelse”, og ”Husk at hvis du vågner med oplevelsen af ”ikke at gide” eller ”ikke at have lyst” – så gør det alligevel med glæde”.

Ole er kendt for at komplementer andre, og han møder verden med et smil og sin evigt smittende latter.

Her er et par råd fra Oles ”Roseskole”
• Fortæl hvad du ser
• Fortæl hvad du holder af
• Skab nærvær
• Giv plads til at grine, danse, massere, snakke og hygge

Og HUSK at nyde de små ting – de behøver ikke at koste noget.

”Jeg har et lykkeligt liv, fordi jeg har besluttet mig for at have det. Det handler om at leve i nuet, tænke gode positive tanker og være åben for det positive”, siger Ole, der helt sikkert ville vinde GULD, hvis GLÆDE var en OL-deciplin
Sluttelig vil jeg på det varmeste anbefale Ole Henriksens bog: ”Et ærligt liv” – den kan du kun blive klogere af.

Energifyldte og livsglade hilsner Mette

 

 

13. oktober 2009

Akupunktur til Møllehave, Søs Egelind og dig!

Mandag den 12. okt. skriver BT på forsiden: MØLLEHAVE OG EGELIND BEHANDLET MED NÅLE. VORES MIRAKEL. Sådan virker akupunktur.

Og Johannes Møllehave fortæller, at akupunktur har gjort ham rask, så han igen har fået et godt liv efter flere blodpropper. ”Før var jeg skeptisk, nu er jeg 100 overbevist,” og han fortsætter: ”Det er fantastisk. Nålene har givet mig et helt nyt liv. Et betydeligt bedre helbred, ny energi, et bedre humør og fjernet min stress og angst.”

Møllehave fortæller, at han er et levende bevis på, at akupunkturmetoden er mere virksomt, end den mængde medicin han indtager henover et døgn. Den kendte forfatter, foredragsholder og præst beretter, fuldstændig som de 100 og atter 100 vis af klienter, jeg har behandlet på min klinik gennem de sidste 20 år, at han mærker at han får et skud ENERGI, og at akupunkturen har gjort meget for ham, bl.a. forvandlet modløshed og træthed. Nu har han endda fået så meget ENERGI, og er kommet så meget ovenpå, at han kan dyrke sin nye kærlighed efter tabet af hustruen. Det er FANTASTISK, at der bliver sat mere og mere fokus på virkningen af bl.a. akupunktur. Tak Møllehave og Egelind, fordi I har medvirket!

FAKTA fra Lift Your Life: Akupunktur og zoneterapi forvandler følelsesmæssige tilstande, så vrede bliver til næstekærlighed, bekymring bliver frie positive tanker, sorg bliver til taknemmelighed af livet og frygt bliver til visdom. Jeg ser det igen og igen, at klinterne får det både fysisk og psykisk bedre. Det er magi og super kraftfuldt.

Søs Egelind har modtaget akupunktur for en lymfekræftlidelse, som hun nu oplever, at hun er ovre. Det man som akupunktør gør er at man fjerner/lindrer ubehaget efter kemoterapi og/eller strålebehandling, og samtidig styrker man klientens immunforsvar.

Alle bør styrke immunforsvaret – tænk på hvor FANTASTISK det vil være, hvis du IKKE behøver at lægge dig syg hen over vinteren? Det er bedre at forebygge end at lappe – men aldrig for sent!

Energifyldte og glade hilsner Mette